
1864
OTTO VON BISMARCK
Otto von Bismarck var ministerpræsident for Preussen.
Bismarck havde store planer med Preussen. Han ønskede at samle alle de selvstændige tyske riger til ét fælles tysk rige. Og det måtte nødvendigvis ske med magt. Første fase i den plan involverede Danmark, hvor Bismarck havde brug for en undskyldning for at angribe. Den danske regering gav ham en undskyldning, han kunne bruge, da Danmark besluttede at skille hertugdømmerne Slesvig-Holsten fra hinanden og gøre Slesvig til en del af Danmark i november 1863. Danmark gik dermed i Bismarcks fælde. Preussen erklærede krig og besejrede Danmark militært, bl.a. ved Dybbøl i april 1864.


CHRISTIAN 9.
Christian den 9. var konge af Danmark fra 1862-1906 men han var også hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864. Starten af hans regeringstid blev præget af nederlaget i den Anden Slesvigske Krig i 1864 og tabet af Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der gjorde kongen meget upopulær. På trods af de mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid. Christian 9. døde, 87 år gammel, den 29. januar 1906 på Amalienborg. Han blev han begravet i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes kapel.
FREDERIK KARL AF PREUSSEN
Prins Frederik Karl Nikolaus af Preussen var en af de største preussiske ledere af hæren i sin tid. 1842-1846 fik Frederik Karl undervisning i de militære discipliner af major (senere krigsminister) Albrecht von Roon. Han var også hans militære ledsager, da prinsen studerede ved universitetet i Bonn fra 1846.
I 1864 fik prinsen, som i mellemtiden var blevet befordret til general af infanteriet, overkommandoen over de preussiske tropper i Slesvig-Holsten. Her erobrede han Dannevirke fra danskerne. Efter at Wrangel havde nedlagt sin kommando i maj, blev prinsen øverstkommanderende for den allierede armé og erobrede Jylland og 29. juni Als.


GEORG GERLACH
Georg Daniel Gerlach var dansk officer.
Da krigen i 1864 brød ud fik han kommandoen over 1. division, der trængte preusserne tilbage ved Mysunde den 2. februar. Han fik efter eget ønske derefter kommandoen over 1. division, som han beholdt kommandoen over krigen ud. I december 1864 blev han pensioneret, og året efter døde han i København