2. SLESVIGSKE KRIG|

Den 2. slesvigske krig var en krig mellem Danmark mod Østrig og Preussen.I midten af 1800 tallet bestod Danmark af selve kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig,Holsten og Lauenborg.I både Lauenborg og Holsten talte folket tysk og de var begge medlemmer af Det Tyske Forbund. Slesvig var blandet dansk-tysk, og det var først og fremmest grunden til krigen 1864.

I Danmark blev Slesvig betragtet som et gammelt dansk land, mens det i Holsten og Slesvig mente,at der varen historisk forbindelse i mellem områderne,som ikke måtte adskilles.Den 31. januar 1864 meddelte den øverstbefalende for den preussisk-østrigske hær, generalfeltmarskal Friedrich von Wrangel, sin danske modpart, generalløjtnant Christian Julius de Meza, at han havde fået ordre til at besætte hertugdømmet Slesvig, og anmodede om at få oplyst, om de Meza havde ordre til at trække sine styrker ud af Slesvig. Da svaret var afvisende, begyndte krigen.

Krigen førte til, at Danmark mistede hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig (Sønderjylland) helt op til Kongeåen.

 

 

 

SLAGET OM ALS|

Slaget om Als blev udkæmpet den 29. juni 1864 under 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen.

Våbenhvileforhandlingerne i London brød sammen, fordi den danske regering ikke ville gå ind på  en deling af Slesvig. Krigen blev derfor genoptaget den 29. juni 1864, hvor preussiske styrker i et overraskelsesangreb satte over Alssund fra Sottrupskov nord for Sandbjerg Slot.

Den danske modstand blev fuldstændig knust, og alle styrker, bortset fra ca. 3.000 af de 12.000 soldater på Als. 216 var dræbte, resten var sårede, taget til fange eller forsvundet, sårede eller tilfangetagne danske soldater, evakueret fra Mommark videre til Fyn.

Slaget om Als var den sidste afgørende kamp i krigen.

 

 

SLAGET VED HELGOLAND|

Da solen stod op 9. maj 1864 lå Helgolands Bugten rolig og blank i den friske morgenbelysning, mens en rolig sydøstlig brise luftede lidt. Ved 10-tiden fik ‘Niels Juel' skibet øje på et skib ved Helgoland. Det viste sig dog at være den britiske fregat ‘Aurora’. Lidt efter var der melding om fem nye skib i sigte i den syd sydvestlige retning. Det blev kort efter konstateret, at de to forreste var fregatter, mens de tre andre var lidt svære at se hvad var.

Der var ingen tvivl om, at det var fjenden, og i de danske skibe begyndte mandskabet at gøre sig klar. Herefter blev der gjort klar til krig ombord på de danske skibe, som allerede havde valgt fregatten ‘Niels Juel’ skulle sejle forrest, som flagskibet.

De to flåder var næsten lige stærke. Klokken 13:45 åbnede den østrigske fregat ‘Schwarzenberg’ ilden mod de danske skibe på omkring 3700 meters afstand.Flåderne passerede herefter hinanden på ca. 1800 meters afstand under heftig skydning.De tre danske skibe, modtog de østrigske fregatter med en så kraftig ild, at den østrigske flådechef blev nødt til at ændre kursen. Afstanden mellem de to flåder var efterhånden nået ned på kun 400 meter, og samtidigt skød danskernes kanoner løs.

De to flagskibe ‘NielsJuel’ og ‘Schwerzenberg’ skød på hinanden, koncentrerede ‘Jylland’ og ‘Hejmdal’ deres ild mod den østrigske fregat ‘Radetzky’. De preussiske kanonbåde holdt sig på så lang afstand, at deres ild var nytteløst. Den østrigske flåde ‘Schwarzenberg’ brød to gange i brand. For danskerne gik det mest ud over ‘Jylland’, hvor en østrigsk granat ved kanon nr. 9, og og dræbte eller sårede hele kanon besætningen.

Kampen fik sit afgørende vendepunkt omkring kl. 15:30, da en granat sprang på ‘Schwarzenberg’s sejl og antændte sejlet og tovværket, der snart stod i brand. På ‘Schwarzenberg’ blev det hurtigt umuligt, at slukke branden, da maskinpumpen var blevet ødelagt under kampen. Siden den var blevet ødelagt førte det til, at afbryde kampen og søge ind på neutralt engelsk territorium ved Helgoland.

Den preussiske flåde lagde sig imellem den østrigske og danske flåde, for at beskytte det østrigske flagskib,der dermed undgik yderligere overlast. Den danske kommandør gav omgående sine skibe ordre til at forfølge den undvigende østrigs-preussiske flåder, men netop i det øjeblik sprang en granat i chefens kahyt ombord på ‘Jylland’, og ødelagde fregattens styregrejer. Fejlen blev hurtigt udbedret, men denne kortvarige forsinkelse var nok til at give fjenden et afgørende forspring.

I København var der ingen tvivl om slaget udfald. Det var en dansk sejr! En sejr, som den trængte nation havde brug for i en svær tid. Da Nordsø-eskadren anløb København efter slaget, blev dette fejret som en rigtig københavnerbegivenhed med bl.a. kongeligt besøg om bord.